Hvorfor sejler vi træbåde?

Vi tilhøre en lille skare af privilegerede, der har fået lov til at “låne” et stykke unikt håndværk en tid, og den mulighed må forvaltes med respekt for de mange mennesker, der har lagt mange arbejdstimer i bygning af vore både.

De, der byggede dem, tænke nok ikke således – det var bare et arbejde og en mulighed for at have en indkomst – men deres faglig kunnen har været med til, at vi i dag stadig kan være heldig at eje en båd lavet af træ og nyde det gode håndværk, der er lagt i det.

Vi giver ikke op! En rådden stævn, et knækket spant eller svøb må erstattes med nyt. Hvorfor det – jo fordi arven skal gives videre, og helst i bedre stand end da vi overtog den.

Glæden ved at eje et godt stykke design og godt håndværk er ikke bestemt af størrelsen eller udstyr – en 12 fods jolle og en 50 fods kølbåd rummer lige store glæder ved det gode håndværk, lige store glæder ved at lakeringen af et fribord blev perfekt, lige stor glæde ved at splejse en ny fortøjning, lige stor glæder ved sejlturen, lige store glæder ved navigationen, og lige store glæder ved at kunne.

At have en træbåd er et valg eller en prioritering. Du må være forberedt på at der er lidt arbejde (men dejligt arbejde) ved at passe en træbåd. Du kommer i kontakt med en masse dejlige materialer og en masse “problemer” , men du glæder dig hver dag, og du behøver aldrig at kede dig – det er nok det største plus !

Og have planer – planer for det nye dæk eller den nye rorpind. Planer for at brænde bundmalingen af og imprægnere bunden på ny eller…

Og glem så ikke alle de dejlige mennesker du kommer i kontakt med, både når du gør klar om vinteren/forår og ikke mindst i løbet af sommeren, nå du anløber en ny havn. Så kommer de: ‘Hvad er det for en båd? Hvor gammel er den? Hvordan passer du den? Hvem har bygget den? Hvad lakerer du med o.s.v. – Det sker aldrig for ”de andre”

Oldermanden